End Date January 14. 2019
Permanent Job
Please note that this job ad is not active!
The job can no longer be found in a search. The job ad is shown for reference only.

Vil du være med til at disrupte jobmarkedet og hjælpe virksomheder med at ansætte de bedste medarbejdere? Har du et højt aktivitetsniveau, og går du efter synlige resultater? Så er du vores nye Tele Account Manager!


Om jobbet

Som Tele Account Manager bliver du en vigtig del af vores salgs- og kundeserviceteam, som består af i alt 8 medarbejdere. Størstedelen af din tid vil gå med eget salg over telefonen, hvor du hjælper virksomheder med at finde mange og gode ansøgere til deres ledige job. Det kan være lige fra håndværkere til revisorer. Vi har bygget en innovativ og effektiv måde at skaffe ansøgere til de ledige stillinger via kombinationen af employer branding og annoncering på bl.a. jobportaler og sociale medier. Du har dermed at gøre med et produkt, der i høj grad leverer som lovet, og som der er efterspørgsel efter i et presset arbejdsmarked.


Du skal kontakte virksomhedsledere og andre ledere med rekrutteringsansvar i mindre og mellemstore virksomheder og tilbyde dem et Brandero-ansøgersite i kombination med effektiv og målrettet jobannoncering på bl.a. jobportaler og sociale medier.

Du vil primært skulle hunte nye kunder, men får også dine egne faste kunder, som du skal rådgive og sælge til løbende.


Brandero anvendes pt. af ca. 1.000 virksomheder til at hjælpe dem med at tiltrække de helt rigtige medarbejdere.

Vi har store forventninger til vores produkt og forventer at indtage flere lande indenfor få år.

Du kan se mere www.brandero.com.


Om dig

Du har erfaring med telesalg fra f.eks. bureaubranchen, call center, telemarketing eller telebranchen, og du kan dokumentere gode salgsresultater. Derudover er du vant til at arbejde med et højt dagligt aktivitetsniveau samt bruge data aktivt i salget.


Du skal ikke sælge på engelsk, men det er en klar fordel, hvis du behersker engelsk både på skrift og i tale, da vi arbejder på at bygge et internationalt team.


Om os

Hos os vil du få 25 engagerede kolleger, som brænder for hver vores fagområde og for virksomhedens fælles mål. Vi har et inspirerende fagligt miljø med tværfagligt samarbejde og intern vidensdeling. 

Vi stiller høje krav til os selv og hinanden, og har en meget løsningsorienteret tilgang til opgaverne.
Kulturen bærer præg af en uformel omgangstone, og vi har et godt sammenhold, der bunder i gensidig respekt og fleksibilitet.


Ansøgning

Send din ansøgning med beskrivelse af din salgserfaring og hvorfor vi skal vælge at se netop dig til en samtale. Vi holder løbende samtaler og fjerner jobannoncen, når vi har fundet vores nye kollega.


Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte CEO Karsten Wikke på tlf. 21785069 eller via mail på Karsten.Wikke@matchwork.com.

 

Work address

Gladsaxe Møllevej 28
2860 Søborg

These are our other jobs

Søborg
Activated: 18 June 2019
Permanent Job